URBANblog
22
feb

Betaler forbrydelse sig?

   Skrevet af: dope   i dope

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om sagen med Marlenes ex-kæreste, der tævede hende og kastede hende ud fra 3. sal og nu er med i et rehabiliteringsprojekt for at få unge kriminelle sluset ud i samfundet igen.

For mig er det et paradoks.

At tænke sig, at “S” og “P” blev færdige med deres uddannelse på samme tid og derefter skulle de begge i lære.

S søger uden held lærepladser på livet løs, mens P går i hundene og ender med en mindre fængselsdom på 3 måneder og sluses derefter ud i samfundet igen med læreplads. Alt imens den lovlydige S stadig lever på overførselsindkomst og diverse håbløse aktivitetstilbud.

Hvad fortæller det os - at forbrydelser betaler sig?

Jeg syntes, det er prisværdigt og rigtigt, at kriminelle skal have en chance til. Bortset fra hvis det sker på bekostning af lovlydige unge mennesker, som jeg mener fortjener en chance i langt højere grad end en kriminel.

Men måske optages disse kriminelle på lærepladser, hvor der er så få ansøgere, at de mangler elever? Måske ævler jeg i virkeligheden bare om noget, jeg ikke aner en kæft om.

Dette indlæg blev skrevet onsdag, 22. februar, 2012 kl. 19:57 og er gemt under dope. Du kan følge nye kommentarer via RSS. Der er lukket for både kommentarer og pings.

5 kommentarer

benita
 1 

Nu vil jeg stadig mene, at det er væsentlig sværere at få en læreplads (eller et job i det hele taget) som tidligere straffet, end hvis man har holdt sin sti ren. Det er kun fordi, vi hører, at Marlenes eks er blevet udsluset i et plads, at vi tror, det er sådan, det hænger sammen for alle.
Gudskelov betaler forbrydelse sig - stadig - ikke.
Men super du rejser den debat :)

23. februar, 2012 kl. 00:13
ronja
 2 

Det er da også en svær én at forholde sig til. Jeg synes også, det er synd for pigen. Det springende punkt er, at hun jo skal have adgang til den hjælp, hun har behov for efter sådan en hændelse. Vi kan ikke vide, hvorvidt hun ville have fået en læreplads, hvis det ikke var sket. Men uanset hvad skal hun have passende hjælp, hvis hun har fysiske men og behandlingskrævende traumer. Hvis hun ikke har fået det, er det vel deri uretfærdigheden ligger.

Det handler jo ikke kun om at give den kriminelle en chance for at han skal have et “godt liv”. Det handler vel samfundsmæssigt i høj grad også om, at man gerne vil have ham placeret i en situation, hvor det er mindre sandsynligt, at han begår kriminalitet igen.

Man kan sige, at det set fra den synsvinkel måske er mere sandsynligt, at en kriminel med berigelseskriminalitet bag sig kan holdes fri af miljøet ved at få uddannelse og arbejde (men det er langt fra sikkert den teori holder).

Hvis man har tendens til at være voldelig, har uddannelse og arbejde måske ikke afgørende betydning for, om man begår ny kriminalitet af samme type, så jeg ved såmænd heller ikke, hvad jeg skal mene. Jeg ville mene, at den hjælp, han skulle have i hvert fald først og fremmest skulle cirkle om anger management eller om nødvendigt medicinsk behandling, så han ikke fortsat går rundt som en tikkende bombe. For det problem, der fik ham til forsøge at dræbe hende, forsvinder ikke ved at han får en læreplads skulle jeg mene.

Jeg vil nok også mene, det stadig er nemmere at få læreplads,når man ikke er straffet. Men hvis hun ikke kan få det, fordi hun er syg, så skal hun jo have anden hjælp, så hun enten kan blive rask eller få førtidspension, men det er så en politisk diskusion, som jeg slet ikke vil begynde på.

Jeg kan da godt forstå, hun er bitter, hvis hendes manglende læreplads direkte skyldes hendes mén efter overgrebet. Så ville jeg også blive harm, hvis jeg var hende.

Har kun skimmet en kort artikel, men det er da klart et dilemma

23. februar, 2012 kl. 08:04
ronja
 3 

Man kan jo også diskutere, om en med ikke-kriminel baggrund har mere ret til en læreplads end en med kriminel baggrund. I princippet har den med kriminel fortid jo udstået sin straf. Vi har et retssystem, der har fastsat en straf, så hvorfor skal han straffes af arbejdsmarkedet og samfundet og borgerne, når han HAR udstået sin straf. Så burde han i princippet stå lige med andre.

Det er svært at tænke sådan, når man tænker på offeret og på netop den form for kriminalitet, han har begået. Personligt kommer mine følelser i kog, og jeg tænker, at der bare skulle ske det og det med ham, fordi han har gjort sådan mod hende. Men har man taget sin straf, kan vi andre principielt ikke gøre forskel på ham og andre mere.

23. februar, 2012 kl. 08:07
benita
 4 

I debatten er æbler også blevet blandet med pærer. Hans læreplads er ikke sket, fordi hun ikke er kommet videre. Det er to forskellige afdelinger i statsapperatet, og hans har virket, og det har hendes ikke (godt nok, i hvertfald). Det er under al kritik, lad os blive enige om det, men det at han kom videre er ikke blevet til noget, fordi hun ikke er det.

24. februar, 2012 kl. 08:25
dope
 5 

Tak for jeres input.

Mine tanker omkring det her, er udsprunget af Marlene sagen, men handler ikke om sagen som sådan, men generelt om disse projekter om at få kriminelle tilbage til samfundet.

Jeg er i øvrigt enig med jer begge.

For mig er det er et kæmpe dilemma. For ja man skal videre efter endt straf. Ellers er sandsynligheden for at man ender i mere kriminalitet temmelig høj. Og det ER godt, at der findes sådan nogle projekter.

Men jeg har svært ved at forstå, at der dukker flere og flere af projekterne op hvis og KUN hvis disse lærepladser går til kriminelle forud for ikke kriminelle, selvom langt de fleste lærepladser optages af lovlydige mennesker.

I min optik fortjener ikke-kriminelle en chance i højere grad end kriminelle. Uagtet at kriminelle fortjener en chance.

25. februar, 2012 kl. 20:23
Til toppen