For første gang i mange år sådan grundglæder jeg mig til juleaften. Også selvom den bliver ret speciel i år. Og der faktisk ikke sker en skid den 24. december. Måske går vi på pubben og drikker os fulde. Ja altså ikke mig naturligvis.

Jeg skal fejre julen i England i år. Og jeg glæder mig. Det bliver sjovt at opleve en anderledes jul. Men deres christmas puddings og mince pies må de gerne holde for sig selv. Jeg er faktisk noget bekymret for den menu, jeg er blevet stillet i udsigt, som adskiller sig væsentlig fra mors andesteg, brunede og hvide kartofler, den brune sovs, og ris a la manden. Og alt det andet traditionelle, som jeg forbinder med og elsker ved juleaften.

Det med at der sker nul og en fis den 24., bliver sej at komme igennem. Og der er ingen dans omkring juletræet til lyden af familiens brummerier.

Og så er der først åbning af pakker om morgenen den 25. og først derefter starter julen. Og det med en frokost. Altså deres julemiddag bliver holdt til frokost den 25.

Jeg ved sgu ikke helt. De er altså lidt mærkelige de englændere.

Uanset så bliver det en anderledes jul i år. Men godt jeg har allieret mig med min mor, så jeg kan komme hjem til en dansk julefrokost med medister og grønlangkål.