Jeg har god samvittighed. Har nemlig gjort en god gerning her til formiddag. Jeg har at være ude i naturen med Danmarks Naturfredningsforening for at indsamle skrald.

Længe har jeg haft et ønske om at lave noget frivilligt arbejde. Men har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg kunne tænke mig at lave i den forbindelse.

Og så er der naturligvis også lige tidsspørgsmålet. Hvor meget tid har man egentlig til overs hver uge til at kunne gøre en forskel? Ikke meget. Er både mit og helt sikkert rigtig mange andre menneskers svar.

Men 2 timer en søndag formiddag. Og ikke mindre end i strålende sol. Det burde enhver kunne komme afsted til.

Der blev samlet cigaretskodder, glas, plastik, øldåser og alt muligt andet affald op på de to timer. Og det var på en måde ret sørgmodigt at være med til at fjerne en hjemløs’ “hjem”, der inde midt i buskadset. Et hjem som bestod af masser af plastikposer og store tunge gamle gulvtæpper.

Det er noget forbandet svineri, at folk smider affald i naturen fremfor at finde den nærmeste skraldespand.

Men nu kan jeg så ligge på sofaen resten af dagen med god samvittighed.

Jeg har valgt at tilbringe Paasken + lidt mere i det britiske. Og her er hyggeligt. Jeg forventer hvert oejeblik at Ms. Marple kommer omkring det naeste hjoerne.

De smaa landsbyer ser praecis ud som i de engelske serier. Man foeler sig naermest skruet tilbage i tiden, naar man passerer disse skoenne landsbyer, eller falder vejen forbi en lille “Inn” og faer sig en herlig lokal frokost.

Vi har ogsaa faaet en traditionel “Cream Tea” with scones. Cream bestaar af noget de kalder “Clotted Cream”. Og det er gyseligt. Briterne elsker det. Jeg maatte bekaempe kvalmen efter at have faaet en lille bid.

Herovre har de ogsaa noget, de kalder for “The Man-Flu”, og den var kaeresten saa uheldig at blive ramt af i forgaars. Jeg siger jer, den er slem. Han gik rundt hele dagen og stoennede og klagede. “I feel soooooo sick”. Jeg er saa glad for, at vi kvinder ikke kan blive ramt af den, for den er virkelig skridtet lige foer doeden.

Efter at have læst Trine indlæg måtte jeg naturligvis udfordre kæresten, der har en afsindig sød tand, til total chokoladeafholdelse indtil fredag.

Han var (sjovt nok) straks med på idéen. Og allerede i dag er han faldet i.

Jeg er egentlig meget glad lige nu.

Jeg er lige blevet inviteret til noget festivitas med arbejde. Inkl. ledsager.

Hold op. Med ledsager!!!!! Mig????!!

Det var virkelig grænseoverskridende at skrive, at jeg denne gang ville medbringe en ledsager. Som om det et eller andet sted faktisk slet ikke er muligt, at jeg har en med. En mand. En kæreste.

Måske hænger det lidt sammen med at han stadig bor i England, at det stadig er lidt uvirkeligt. Og fantasiagtigt.

Men sandheden er altså at jeg har en (GYS!!!) KÆRESTE.

Og at han lige har opsagt sin lejlighed. Og snart flytter til Danmark for at bo sammen med mig. Og min hund. I Århus.

Skræmmende og dejligt på en og samme tid.