Jeg er lørdagsflad. Sådan en hvor jeg ville ønske jeg kunne blive i nattøjet hele dagen og bare sumpe rundt her i lejligheden hele dagen. En rigtig couch-potato. Men det må blive i morgen. Eller næh. Der er der en kaffeaftale.
Men samtidig glæder jeg mig også som et lille barn. For det er blevet tid til tøsetræf med nogle af de varme, skønne, vidunderlige Quinder, jeg har mødt gennem Urbanbloggen.
Det er første gang, jeg skal møde hende her i virkeligheden. Hvis man ser bort fra de 5 minutter, vi så hinanden i det indre Århus en sen nattetime. Men det var så kort, at det næsten er glemt.
Og ellers går tiden jo med at snakke, chatte og sms’e med en brite. Utroligt så meget man kan savne én, man kun har mødt en enkelt gang. Men vi har kendt hinanden i mere end et par måneder og weekenden i UK var ganske enkelt. For kort. Og fantastisk. Og næste fredag kommer han her.
Egentlig to fantastiske weekender forude. 
Sæt igang. Tak
Nøj hvor er januar en laaaang måned. Pengene er brugt og arbejdsglæden er på nulpunktet. Gad egentlig godt en lille influenza. Bare sådan én, der gjorde mig sengeliggende i et par uger
Nå men i mellemtiden er jeg blevet medlem af et helt nyt blogkollektiv (tak Anne for det ord) og er fast søndagsbilist. Æh. Søndagsblogger.
Ja altså på bagdelen. Men det kan det jo ikke hedde længere, da journalister i flæng er begyndt at skrive fordele og bagdele i stedet for fordele og ulemper.
Er det virkelig blevet et godkendt udtryk at bruge??? Eller er journalister dumme?? Jeg overhovedet ikke meningen i, at man vil vælge at bruge et ord som røv om ulempe.
En engelske ven oversatte min statusopdatering på FB omkring dette emne, og det eneste han fandt ud af var, at bagdel altså betød buttocks.
Han var meget forvirret, da han prøver at lære dansk.
Det er virkelig sprogforvirring på højt plan.
Men i dag betyder det selvfølgelig også noget positivt at gøre nogen en bjørnetjeneste.
… på Mars. Eller nå ja man har fundet en prut.
Det er virkelig en fantastisk nyhed. Jeg har dog den største medlidenhed med ham/hende, der fandt prutten. Og gad vide hvordan sådan er ser ud?
Jeg har hørt mange. Og lugtet. Men set?
Og hvem slog egentlig prutten?
Den der fisen lugte kan, er som bekendt fisens ejermand. Det er dog ikke afsløret om de har fundet prutten ved hjælp af lugtesansen.
Jeg er så spændt på at se prutten i Nyhederne om lidt.
(Ja jeg er godt klar over, at det er en større mængde af metangas, de har fundet, men i radioavisen kaldte de det altså en prut, til megen morskab for mig)
Det må være i ferietiden, man finder ud af, om man i virkelighede er A- eller B- menneske.
Min ferie har varet siden den 19. december og i morgen venter arbejdet igen. Men nu er mit indre B-menneske, der i årtier har været undertrykt af det åbenbart ikke eksisterende A-menneske i mig, sprunget ud i fuldt flor.
Og hvad gør man, når man ikke kan sove før klokken har rundet de 2 om natten? Og først vågner når kl er 11 om formiddagen?
Jeg gruer allerede for, hvad jeg skal gøre når klokken bliver 22 i aften, og jeg gør klar til at hoppe i seng. Tæller får?
Planer er noget overdrevet pjat. Har haft ferie siden 19. december og har haft planer om at få muget godt og grundigt ud her i lejligheden. Hvad har jeg fået gjort ved det?
Mjooooo… Intet!!!!
Og nu er det fredag og mandagen lurer lige om hjørnet. Aaaarghhhhh….
Egentlig var den forholdsvis rolig med kun 5 mennesker, og alligevel formåede jeg at komme i seng kl 5 i morges, vågne op kl 14 i eftermiddags med sammenklistrede øjne. Det viste sig senere, at det var fordi jeg stadig havde linserne siddende i de himmelblå.
Men 5 mennesker kan også lave en fest. Specielt en af dem, der står på pivfalsk skråleri, dans og grin. Vi sluttede natten på bar i det indre Århus. Og af uransagelige årsager (for megen alkohol eller måske var det min Jack Sparrow Pirathat?) så dragede jeg mændene. (Kan man derfor konkludere, at jeg er en drage?)
Det var nu meget sjovt. En fyr kom forbi og begyndte at synge for mig (You’re beautiful??), en anden købte en drink til mig med rom - man drikker jo rom, hvis man er rigtig pirat - det er jeg så ikke. En anden omkring 20 blev ved med at tale til mig, selvom jeg demonstrativt vendte ryggen til.
Nå men Nytårsaften er jo så dagen på året, hvor man er enormt kærlig, så da jeg gik skulle alle have et knus. Også selvom man kun har talt sammen i fem minutter. Virkelig mærkeligt fænomen.
Godt Nytår til jer alle
