URBANblog

Arkiv for september, 2008

24
sep

Man skal høre meget

   Skrevet af: dope   i dope

Her på kontoret har vi fået besøg af sådan nogen der kan noget med hænderne. Håndværkere bliver de også i visse kredse omtalt. Og det er jo meget hyggeligt og sårn, men hvor de snakker højt. (De skulle dog have været færdige med arbejdet for en uges tid siden, men sådan er der jo så meget, når man er håndværker…)

Tilbage til det med, at de taler højt - lige før hørte jeg en af dem sige: 

“Nå jeg har hørt, at han har fået to tvillinger?”

Og så er det jeg sidder og tænker - er det mon muligt at få tre tvillinger?? Eller hvordan…

23
sep

I minus

   Skrevet af: dope   i dope

Hold kæft hvor er jeg træt for tiden. Træt træt træt. Min krop føltes som en kogt spaghetti, der for længst har overstået ”al dente”-stadiet.

Kan det virkelig være rigtigt at det her efterårshalløj, som vi nærmest lige har startet, allerede har trukket alt, hvad der kunne minde om energi ud af mig?

Nu stopper det fandme. Jeg vil være en af de der (i øvrigt røvirriterende) overskudsmennesker der, da lige har bagt boller eller kage til arbejdspladsen. Og smilende siger “Der er ikke nogen årsag, det var bare noget jeg lige havde lyst til” og desuden har et kæmpe hus og 4 unger + det løse.

Jeg magter ikke engang at gøre rent på mine 58 kvm….. Tager de noget, de der overskudsmennesker? For i så fald vil jeg gerne have en recept på det samme.

21
sep

Cyberdog

   Skrevet af: dope   i Gizmo

Nu ved jeg, hvad det er, Gizmo laver, når jeg ikke er hjemme…. 

gizmo.jpg

21
sep

Om at være luder

   Skrevet af: dope   i dope

Eller i hvert fald at blive behandlet som en. Eller tager jeg fejl?

Fik en dag en sms “Kommer du ikke forbi nu og er med i en trekant?”

Mig “Var den til mig?”

Mand “Ja da. Jeg har lige en time, inden jeg er nødt til at køre og syntes, det kunne være dejligt”

Mig “Nej tak”

Mand “Nå nå”

Mig “I øvrigt syntes jeg, det er et temmelig respektløst spørgsmål”

Mig (lidt senere) “Tror du, jeg er en luder eller hvordan?”

Mand “Du skal ikke skrive mere”

Mig “Altså vi ses ikke ret ofte, og hvis du kun har en time, kunne du have invitere mig over til en kop kaffe. Det andet er respektløst, og jeg kunne aldrig drømme om at sige ja”

Mand “Jeg kontakter politiet, hvis du skriver mere”

Mig “Jeg vil sgu behandles ordentligt”

Mand “Nu kontakter jeg politiet”

Mig “Røvhul!”

Og så var der ellers lukket for kommunikationen.

Og tænk selv den dag i dag, syntes han ikke, der er grund til at undskylde. I min verden sagde den sms alt om, hvad det var, han mente om mig. At jeg er så billig, at jeg selvfølgelig ville springe ud i en trekant - og ikke mindst fordi han lige kunne afse en time. Jow jow. Virkelig respekt der. Eller tager jeg fejl?

Jeg syntes, det var så pinligt, at han kunne spørge mig om noget sådant, at jeg ikke engang har fortalt det til mine veninder. Er det i virkeligheden mig, der var gal på den, da jeg bad ham undskylde?

NB Må ikke komme i Urbanavisen!!!!!

20
sep

Fredagslækkerier

   Skrevet af: dope   i dope

I går tilbragte jeg den bedste måde at tilbringe en fredag aften på. Liggende i sofaen under tæppet med hunden i fodenden. Hyggeligt. Så Talent og Vild med Dans. Ja ja jeg er gammel. Og træt. Så der var også mange gode film, der kørte på indersiden af øjenlågenene.

Men jeg vågnede op lige tidsnok til at min yndlingsserie var startet på. Nemlig Twin Peaks. “Damn fine cup of coffee”-cooper var jeg lidt forelsket i. Nu er han lettere fedladen i rollen i Desperate Housewifes. Men som den kaffeelskende agent i Twin Peaks var han lidt en lækkerbidsken.

Jeg var bange for den uhyggelige Bob i spejlet og for den dansende Dværg, der altid befandt sig i et værelse beklædt med røde velour gardiner.

I går var det afsnittet med endnu en af mine yndlinge. X-files helten Mulder, forklædt som agenten Denise/Dennis - i dametøj.

Genialt. Genial serie.

18
sep

Jeps!

   Skrevet af: dope   i dope

Sådan en morgenrundtur på blogbottens overskrifter fik mig til at tænke -altså det gør jeg ofte, men lige de her tekster:

Blondine babe slikker pik og får ridetur på hårdt jern

Knepper to pikke på en gang

Jamen vi kvinder er bare bedre end mænd til det der multi-tasking…… 

8
sep

Modetips

   Skrevet af: dope   i dope

Det er ikke ofte jeg sådan bringer modetips her på bloggen, men her er et brugbart et:

Sort bluse og bearnaise sause klæder ikke hinanden!

8
sep

Festuge og lidt mere

   Skrevet af: dope   i dope

Den der festuge her i Århus er faktisk ikke så ringe endda. I år har jeg i hvert fald formået at opleve en hel del.

Selvfølgelig hjælper det også en hel del på aktivitetsniveauet, at jeg selv optrådte hele to gange i ugens løb.

Og så var det faktisk ret godt og hyggeligt at cykle på den blå rute søndag formiddag i strålende solskin, godt humør og mere end 400 Århusianere, der havde fået blå balloner bundet på cyklerne. Hvor vi i samlet flok cyklede de knap 12 kilometer fra Badeanstalten på Den Permanente til Mærsk Terminalen på Århus Havn.

Hvorefter vi med den gamle samsøfærge Samsine fik en lille havnerundfart og sluttede i tryg havn.

Tog så veninden med op på 15. etage i KPMG-huset, hvor jeg stadig bliver lidt imponeret over den flotte udsigt, der er derfra. Selvom jeg ikke syntes, selve bygningen er et imponerende syn.

Derudover fik jeg trænet Taekwondo, som godt nok ikke var en del af festugearrangementet, men var et lille men sjovt kollega-arrangement. Og jeg oplevede gospel-verdenens svar på Robbie Williams. Kirk Franklin som var et smut forbi Forum i Horsens. Og endelig oplevede jeg partybandet Tennis Band give den fuld gas i Boblen.

2
sep

Min krop er IKKE mit tempel

   Skrevet af: dope   i dope

men det giver dælme ikke mænd lov til at gramse løs på den uden tilladelse!

Efter gospelkoncerten i går gik jeg hjemad ad den sædvanlige vej. Og ganske alene som jeg plejer.

På vejen mødte jeg en meget fuld mand, som ikke kunne holde fingrene fra mig. Han fablede noget om, at jeg da var for lækker, og at han gerne lige ville mærke på min krop.

Og da jeg forsøgte at undvige ham på vejen, rakte han ud efter mig med hans lange fangarme og gik i vejen, så jeg ikke kunne komme forbi.

Til mit held var manden dog så beruset, at da jeg satte i løb, kunne han ikke følge med.

Hvor var jeg rystet, da jeg kom hjem. Kunne slet ikke falde i søvn. Hvad ville der være sket, hvis manden havde fået fat i mig?

Resultatet af den oplevelse bliver vel at jeg ikke længere gå hjem alene, men må bruge penge på en taxa, fordi sådan en kæmpe klam nar, ikke kan lade kvinder være i fred.