Det her med stressen og selvværdet. Det er altså ikke helt på plads endnu. Og jeg tror, der er en god lang vej at gå endnu.

Jeg har været tilbage på jobbet et stykke tid nu, men der skal intet til, før jeg føler uro i kroppen. Og jeg forsøger at lytte til alt, hvad kroppen siger. Hvilket betyder, at jeg ikke kan arbejde fuld tid. Har afspadseret så meget, at min konto er i minus. Så det kan også stresse mig, at jeg ved, jeg er nødt til at arbejde noget mere her i efteråret.

Selvværdet svinger. Jeg tror ikke rigtig på, at jeg er god nok. Man kan sige nok så mange gange, at jeg er sød, intelligent, køn osv. men når der så står et, for mig, betydningsfuldt menneske, som ikke mener, at jeg kan gøre tingene godt nok, så er det de ord, jeg tager med mig. Det er de ord, jeg tager på hver morgen, når jeg står foran skabet og skal vælge dagens kostume.

Nogen dage går tingene lidt i fisk for mig. Og jeg krøller mig sammen i sofaen med chokolade, selvmedlidenhed, slik, tårer og tv.

Selvfølgelig kan jeg heller ikke regne med at 34 år med dårligt selvværd forsvinder i løbet af ingen tid. Og jeg ved da godt at jeg er kommet MEGET MEGET langt. Men hvor ville jeg virkelig gerne slippe af med de dage, hvor jeg intet kan overskue.

Sådan nogle Gøglersvin er faktisk nogle dejlige mennesker.

De er i stand til at elske. Bare man er klar over, at de kun elsker ét menneske. Nemlig dem selv.

Det mandlige Gøglersvin er i stand til på lang afstand at spotte kvinder med lavt selvværd. (Måske er dette også gældende den anden vej – men det kan jeg ikke udtale mig om.)

For så at arbejde på at gøre deres selvværd endnu dårligere. For i virkeligheden at skjule, at deres eget selvværd er dårligt. (Angreb er det bedste forsvar.)

Gøglersvinet er overbevist om, at verden er et yderst uretfærdigt sted.

Gøglersvinet mener, at alle mennesker er ude på at skade dem, også selvom man gør, hvad man kan for at bevise det modsatte.

Gøglersvinet har ingen problemer med at true andre mennesker. For dernæst at benægte, at der er tale om en trussel. ”Jeg vil bruge en hel dag på at få dig indlagt” – skal derfor slet ikke ses som en trussel, men som en hjælpende hånd, for man er jo i virkeligheden MEGET syg. (Dem, der kender mig, ved at det er jeg virkelig.)

Hvis man påtaler Gøglersvinets sociale mangler, er man naturligvis også selv skyld i at få sådanne sætninger med på vejen.

Når Gøglersvinet til gengæld påtaler ens fejl og mangler (og dem er der jo rigeligt af, har jeg ladet mig fortælle), er dette selvfølgelig blot en ganske naturlig del af en samtale.

Og skal i virkeligheden anses som en hjælp til, at man bliver et bedre menneske. Ligesom Gøglersvinet.

Held og lykke i jagten på at finde dit helt eget dejlige Gøglersvin.

(Nøj den har naget mig længe…. Nu måtte det ud…. AnneOmAnne havde det helt rigtige udtryk, som jeg så har tilladt mig at benytte: Gøglersvin.)

Og ja jeg er bitter. Mest af alt på mig selv, over at være blevet indfanget af et Gøglersvin. Jeg er ikke vred på Gøglersvinet, for han ved faktisk ikke bedre. Det gør han ikke. Og han er heller ikke blevet klogere. Hverken på sig selv eller på andre mennesker.

Han tromler bare videre i sit liv og forstår ikke, at andre mennesker ikke bryder sig om ham. Det er kun mig, der har lært noget.