URBANblog

Arkiv for maj, 2008

25
maj

Kærlighed

   Skrevet af: dope   i dope

Lige nu ligger han i sin kurv ved siden af mig og sover. Han er rigtig sød, lidt forsigtig og meget kærlig. Sidder jeg på gulvet kravler han op og putter sig. Jeg kan næsten ikke lade være med at kigge på ham hele tiden. Han er så smuk. Jeg forstår endelig dem, der er blevet mødre. Selvom min “blot” er en hund 

Natten gik fint. Skulle bare række hånden ned til ham, når han peb, fordi han ikke kunne finde mig, og så lagde han sig til at sove igen.

Han er nærmest renlig. Bortset fra når mor ikke kan finde ud af at få tøjet på og render rundt i lejligheden for at finde strømper. (Der er altså koldt udenfor klokken 5 om morgenen, og man har ligget under en varm dyne og er lidt døsig.)

Men så har han også holdt sig tør siden 22.30 om aftenen. Det er sgu flot af sådan en lille størrelse. Og dejligt for mig. Der er trods alt lidt langt fra 3. sal og ned i kælderen for at komme ud i haven.

20
maj

Måske kommer

   Skrevet af: dope   i dope

bloggen efterhånden til at handle en hel del om hund. Men altså hvem kan stå for sådan en herlig lille størrelse?

img_0432.JPG

Min mor syntes, han så enormt stor ud på det første billede. Det tror jeg så hermed, at jeg har dementeret. Specielt i forholdet til mælkebøtten i baggrunden. Det er vist begrænset, hvor stor sådan en mælkebøtte kan blive…

Han skal hente på lørdag - og behøver jeg sige, at jeg syntes, der er alt for lææææænge til…

19
maj

Jeg trænger

   Skrevet af: dope   i dope

Jamen det gør jeg. Trænger. Til at komme ud af matriklen jeg bor på. Eller den hvor jeg arbejder. Mærke luften og solens stråler. Græsset kilde under tæerne.

Høre den summende lyd af snakken fra fremmede mennesker. Se på ansigter.

Nyde en kold øl eller et glas kold hvidvin ved Åen.

Jeg trænger sgu, gør jeg.

Er der snart weekend??

11
maj

Pinsesolen

   Skrevet af: dope   i dope

Har jeg ikke set danse i år. Og når det heller ikke.

Havde en hård arbejdsuge med en del overarbejde. Og har været sindssyg træt, når jeg slæbte mig selv op ad trappen om aftenen.

Efter min periode med stress er jeg stoppet med at planlægge min fritid i for stor udstrækning. Har altid været sådan én, der havde det bedst med, at alt var planlagt og fik det dårligt, hvis noget kom i vejen, så planlægningen røg. Det har jeg lært at lade være med.

Nu lever jeg i dag. Og i morgen er der så en ny dag, og hvad den bringer må vi se - indtil videre har jeg kun planer om at skulle besøge en veninde + mand, der har fået sig en hundehvalp. (Det er åbenbart sæson for den slags i min omgangskreds)

I går fik jeg så den impulsive idé at køre en tur op til mine forældre. Og tog til stranden med mor, niece og naboens datter. Hyggeligt. Og dejligt. Jeg fik dyppet fusserne (og bukseben) i det iskolde vand. Det var så koldt, at det gjorde ondt i fødderne, men hvad gør man ikke for at hjælpe børnene med at få samlet strandskaller.

Dagen i dag har budt på havearbejde. Fik malet - mest på os selv, hevet i skvalderkål og masser af andet ukrudt. Haven ligner en forlængt overstået krig, hvor alle ofrene stadig ligger, selvom overboen tog hele to omgange på genbrugspladsen med fyldt trailer (vi er jo i Jylland) og ditto bil.

Godt der også er en fridag i morgen, så kan jeg jo male mig selv lidt mere med grøn maling, så jeg går i ét med græsset. Det er vel også en slags økologi?

5
maj

Jeg vil osse ha’

   Skrevet af: dope   i dope

Man kan gå i strejke, fordi man VIL have yderligere 1,2% højere løn end de 13,8% man allerede fik tilbudt. Og opnå det.

Man kan smadre en hel bydel, fordi man VIL have et nyt ungdomshus. Og får det.

Jeg VIL sgu have 10 mio. gode danske kroner - er der nogen, der ved, hvad jeg skal gøre for at få det….?

4
maj

Valget faldt på ham

   Skrevet af: dope   i dope

img_0409.JPGimg_0416.JPG

Hej

Jeg hedder Gizmo, og er en hanhund på 5 uger.

Om 3 uger skal jeg flytte ind hos Frk. Dope for i fremtiden at kunne terrorisere og hærge i Århus og omegn.

3
maj

Ælle bælle???

   Skrevet af: dope   i dope

parsons.jpg 

Er egentlig glad for, at jeg ikke selv skal vælge mellem alle disse skønne hvalpe… Jeg ville ende med at tage dem allesammen med hjem. Og nu er der kun 3 uger tilbage, inden jeg kan tage min hvalp med hjem.

Har været temmelig fraværende på min blog den seneste tid. Der har været så meget. Er startet på job igen.

Langsomt og stille og roligt på deltid. Det er gået fint, har ikke mærket stress. Men har været helt smadret efter de timer, jeg har været dér.