Og sluserne åbnede sig
Jeg har kendt ham så længe, at jeg nærmest ikke husker tiden før ham. Men alligevel kendte jeg ham nok slet ikke. Altså det der lå under overfladen.
Men for satan (undskyld ordvalget!) hvor kom vi langt i går. Sluserne blev lige så stille åbnet på klem og ud sivede en hel del, som vi ikke tidligere har talt om. Om det der med ikke at lukke nogen helt ind. Om det med selvværdet.
Og der er så meget andet, vi skal have snakket om. Løst op for. Lige nu skal vi bare kende hinanden lidt bedre. Og forstå.
Han er god til at få mig til at indse, at jeg er noget. At give mig til tid at tænke og tale. Og først kommentere, når jeg har snakket ud. At få mig til at se, at jeg er fantastisk. Og at jeg er skide klog og intelligent. (Og fræk.)


