Man er jo lige ved at gå ud af sit gode skind, når Urbanbloggen går ned og er uden for rækkevidde i så lang tid.. pyha godt den er på igen…

Aer lige min blog, den føler sig lidt forsømt…

Kan mærke at jeg er moden til at holde ferie. Glæder mig så meget til at komme væk fra mit liv og være ferie-dope. Men der er endnu 8 arbejdsdage tilbage. suk.

Når jeg er afsted på ferie, føltes det nogen gange, som om jeg træder ind i et andet kostume og efterlader mig selv herhjemme.

Jeg er en anden, mere fri, mere åben, mere glad… Måske mere mig selv? En gladere og lykkeligere udgave af mig selv?

Måske kan jeg bevare lykkefølelsen, når jeg vender tilbage igen - og forhåbentlig være i stand til at slippe.

Hvis man ikke trækker gardinerne fra, trænger lyset ikke ind.

Jeg tror nu, at jeg vælger mørket lidt endnu. Bare sove fra alverdens larm og lys. Glemme det der var, og aldrig bliver igen.

Bare dvæle i mørket og vågne op om 100 år ved prinsens kys.

I eventyr er der oftest 3 umulige opgaver helten skal løse inden han/hun finder drømmepartneren.

Mit liv er en lang perlerække af umulige opgaver, halve løsninger og labyrinter, der altid ender blindt.

Min mobiltelefon er synkroniseret til Outlook på den bærbare.

Så i morges kl. 8 blev jeg vækket ved en alarm fra telefonen, som fortalte, at jeg har ferie.

Ved ikke helt, om det er rart at blive vækket af den grund.

Jeg har i øvrigt lavet en ny side her på bloggen - 100 om mig… Hvis du er nysgerrig…

Det tror jeg at jeg vil leve i.

Det tiltaler mig meget i øjeblikket.

Vil aldrig mere forelske mig - i hvert fald ikke i forkerte mænd.

Næste gang jeg står på 10-meter vippen, klar til hovedspring, håber jeg, at der er en god veninde, der fortæller mig, at man skal huske, at det er mere sikkert at kravle i fra bassinkanten iført korkbælte og badeluffer.

I nat bød drømmene mig på en hund. Den lå i græsset ved vejkanten og så ud, som om den var død. Da den lå der var det en smuk golden retriever. Jeg stod på den anden side af vejen og lod en masse biler passere. Kaldte derefter på den, og så rejste den sig op. Kiggede på mig, logrede med halen og gik ud på vejen. I det samme kom der endnu en bil. Bremserne hvinede, bilen standsede, men hunden blev ramt i bageste del af kroppen.

Heldigvis kunne hunden gå videre over mod mig. Den var dog blevet til en Bassethund, og der hvor bilen havde ramt, var der et stort sort mærke. 

Føreren af bilen stod ud og kom over til mig. Skældte mig ud for at have kaldt på hunden. Og gik derefter over til en kornmark og forsvandt.

Jeg kiggede på hundens halsbånd og fandt navneskiltet. Der var et telefonnummer, man kunne ringe til 70 25 25 05 var nummeret. Jeg ringede og en dame svarede. Hun præsenterede sig ikke, men sagde blot, at jeg skulle lade hunden gå, den kunne godt selv finde hjem.

Kiggede efter hunden, som forsvandt ind i en have uden at se sig tilbage.

Om lidt skal jeg møde en bloggerinde - en fantastisk en - i hvert fald på skrift. Er lidt spændt på at møde hende. Gad vide om SnifferConnie også dukker op, man kan jo “frygte” det.

Føler at jeg skal på date - vi har beskrevet, hvordan vi kan genkende hinanden. Og fjumrer vist lidt rundt begge to. Måske skulle man overveje en rød rose i knaphullet. Har bare ingen rose… Eller knaphul….

I morgen skal jeg en tur til Skagen for at mødes med den underbare Space - og hendes skæppeskønne familie. Det bliver vådt. Pga regnvejret naturligvis. 

Er lettere bekymret for om der bydes på mors kældervin og mormors sveskekage Har for god ordens skyld sikret mig en soveplads i sommerhuset. Tror ikke Løven kan finde retur til Århus i den tilstand.

Gad vide om man skulle lave en blogger-grillaften i Århus her i den danske sommer…

Jeg har erkendt overfor mig selv (og overfor Manden), at jeg ikke er stærk nok til at slippe ham igen. At, det vi har, for mig er noget helt specielt, og at jeg har mange følelser for ham. Og at jeg føler, at der var en mening med, at vi mødtes igen.

Jeg bad ham derfor om at sætte mig fri, hvis han ikke kunne rumme mig i sit liv.

Det har han ikke gjort. Han kan vist heller ikke slippe. Lige nu skal vi bare ikke ses, for vi slider på hinanden, og vi ved det begge. Men taget i hinanden er åbenbart ubrydeligt.

Jeg ved ikke, om jeg er glad for eller ked af, at han heller ikke kan slippe mig. Lidt af hvert. Føler mig rundtosset.  

Så vi slider videre… Vi ender med at være helt nedslidte… Det kan ikke være sundt…?

Hvorfor kan han ikke bare give slip?

Jeg er blevet tagget af Alice og skal afsløre 8 ting om mig selv, og derefter tagge 8 nye ofre… Må så hellere begynde på bekendelserne…

1. En gang i mit liv er jeg blevet sendt udenfor døren i skolen. Da gik jeg på HHX og var 17 år. Er ellers en af de stille piger.

2. Jeg har haft en affære med en gift kendt mand. Jeg elsker ham, men ved godt, at det aldrig blev andet end en affære.

3. Mit TV er næsten altid tændt. Men jeg ser sjældent på det. Har det tændt, fordi jeg syntes, det er hyggeligt, at der er lidt larm.

4. Har meget let til tårer. Uanset om det er af glæde eller sorg, så tuder jeg.

5. Forelsker mig yderst sjældent, men når det sker, er det som et lyn, der slår ned. Desværre tager det oceaner af tid for mig at komme videre.

6. Skal på ferie med en anden urbanblogger. Jeg har aldrig set hende eller talt med hende. Men vi skal ses på onsdag i næste uge for første gang.

7. Har ingen kontakt til barndomsveninderne, mit ældste bevarede venindebekendt er Lone, som jeg lærte at kende i 7. klasse.

8. Tror ikke på horoskoper, men læser dem alligevel og tænker over om de passer eller ej.

Vil ikke tagge andre, da jeg efterhånden tror, det her har været vidt omkring, men har du lyst til at lege med, så er du mere end velkommen.

Nu må det fandme være slut med det dårlige selvværd, jeg render rundt med… Er pissetræt af mig selv og min konstante “jeg er ikke god nok” attitude.

For fanden - jeg er jo fantastisk, en ener, skøn, dejlig, betænksom og varm.

Nu skal jeg så lige lære selv at tro på det… Alt starter jo med sig selv…

En stor del af grunden til, at Manden og jeg altid kommer på tværs er netop mit dårlige selvværd. Han hader det. Det gør jeg også, men når først man er kommet ind i cirklen af dårlige tanker er det svært at komme ud af den igen.

Hvorfor bliver man et menneske med så lavt et selvværd?