Hvordan kan man efterlade et lille uskyldigt spædbarn?

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=828890/

Det blev en dreng - så nu har de en pige og to drenge (bror - dope 3-0) 

Svigerinden er taget afsted til hospitalet….

Dreng / Pige… Vi ved det ikke…. Endnu….

For nogen tid siden, blev der linket til et af mine indlæg. Jeg har ladet Lindas indlæg passere uden kommentarer, fordi hun et eller andet sted har ret.

Indlægget er ikke et personligt angreb på mig, men handler om menneskers evne til at tænke selv. Alligevel har det fået mig til at overveje, om der er sandhed i det…. 

Hvis man læser mit eget indlæg, må man sige, at i den pågældende situation tænkte jeg ikke selv eller dragede egne erfaringer eller konklusioner, men handlede udfra en samtale mellem mine forældre, og ladet den være en “lov” uden at undersøge, om der kunne være en anden sandhed i det.

Selvfølgelig kan jeg godt “i bagklogskabens ulideligt klare lys” se, at jeg burde have vurderet sandheden i mine forældres udtalelser.

Er jeg i virkeligheden en slave af mine forældres opdragelse?

Er jeg i virkeligheden naiv, når jeg ikke stiller spørgsmål til sådanne udtalelser, er jeg naiv, fordi jeg føler, jeg er nødt til at reagere, når min rumsøster bliver såret,

eller når en af de udøvende kunstnere, hvis musik jeg lytter meget til, bliver udsat for personlige angreb i sin gæstebog?

Gad vide, om jeg stadig ville stadig tro på julemanden, hvis ikke min dejlige storebror havde afsløret, at han ikke eksisterer?

Har taget en typeindikator test på Job-index.dk.

Din typekode: ISFJ
 “Fokus på at prioritere opgaverne afhængig af de personlige behov”
ISFJ-typer er ofte private, loyale og omsorgsfulde personer, der virker beskedne og ligetil. Deres talent ligger i at sørge for, at alt er tilrettelagt, så andre omkring dem kan nå deres mål. Det er ofte dem, som af sig selv tilbyder at hjælpe andre, når de fornemmer, at der er brug for hjælp, og de er ofte bedre til at fornemme andres behov før deres egne. De er ofte venlige og forstående personer, der forsøger at undgå konfrontationer og konflikter. For ISFJer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er struktureret og velorganiseret, så der kan skabes trygge rammer omkring udførelsen af arbejdet. Man ser derfor ofte denne type være velfungerende i hierarkiske organisationer. Ofte vil man finde ISFJer i job, hvor de kan bruge deres loyalitet, respekt for traditioner og evne til samvittighedsfuldt at støtte andre personer.
Følgende kendte personer har typen ISFJ: Mother Teresa, Jimmy Stewart, Tsar Nicholas IISjovt nok føler jeg mig ind i mellem mere som:                          

Hvem er det der skriver, så alle læser med?

Hvem er det der skriver, så folk hugger et æ og klipper et å?

Hvem er det, der rider på bølgen blå med trefork i hånden og løsthængende hår?

Hvem er det der i en bloggerbrandert mener, at hønen siger “Bopppk”?

Hvem er det, som ind i mellem er en smule distræt?

Hvem er det, som er den mest tilgivende sjæl på bloggen?

Hvem er det, som skriver personligt og privat, uden det bliver for nærgående og pinligt?

Hvem er det der for en stund trænger til en pause fra bloggen, men hvis fingre alligevel tip-tapper hen over den?

Tændte for første gang i meget lang tid min egen bærbare.

Havde glemt, at der lå billede af x på skrivebordet, som han i sen nattetime havde mailet til mig.

Trykkede delete….

Vil du overflytte x til skraldespanden….????????

Efter lidt tid og overvejelse trykkede jeg på “Ja”…

Pist væk er han - videre med livet…

Man behøver jo ikke afsløre alle skeletterne i skabet, nogen gange er det bedre, at de forsvinder…. Færre forklaringer….

1) DVD: Matador… Der må da for pokker være grænser for, hvor mange udgaver man kan udsende den serie i!!!

2) CD: David Owe - “Tomorrow” - Sorry men manden kan ikke synge… Ville ellers gøre mig godt i en duet med ham…. Ren konkurrence om, hvem der synger med mest luft på stemmebåndet….

3) CD: Josh Groban - “Awake” - der er bare FOR meget pjusket og fortabt hundehvalp over hans udseende og sange… Magter det ikke….

4) Bog: Stig Tøfting - “No regrets” - kommentarer unødvendige… Elsker (selv)-biografier, men at læse om livets hårde tacklinger fra hans hånd, nej tak

5) Gaver fra Matas…. De propper altid prøver ned i pakkerne - og når man har rundet de 30, så er det altså rynkecreme - chikane!! Jeg har f….. ikke brug for rynkecreme…!!! (endnu ;-))

Perfekt nu mangler jeg bare at finde ud af, hvad jeg ønsker mig i stedet…..

Er normalt en meget let påvirkelig kvinde, som har let ved at blive glad, såret, ked af det og forskrækket.

Typen som stortuder til Sound of Music, selvom jeg har set den 50 gange, tør ikke se gyserfilm fordi jeg drømmer om det om natten, bliver kisteglad for kommentarer på bloggen, lykkelig fordi man får en sms midt om natten osv….

Men her er nogle hændelser fra mit liv, hvor jeg (måske) burde have reageret anderledes. Det kan faktisk godt undre mig, at jeg tog det så køligt og stadig kun griner af episoderne:

1. Passerede mand i cottoncoat på gaden, han åbnede frakken og fnisede lidt hemmelighedsfuldt… Fortsatte 3-4 skridt hvorefter det gik op for mig, at jeg var blevet udsat for en blotter…. Vendte mig om og nærmest skreg af grin af manden, som derefter skyndsomt fortrak sig fra scenen.
2. På vej hjem i S-tog sent om aftenen, der var kun mig og en anden mand, som sad på sædet ved siden af. Så godt, at han sad med hånden dybt begravet i bukserne (ikke kun i lommen, men helt indenfor). Nå ja, hvis det tænder ham at sidde der og tænde på mig så værsgo… Ind kom 2 s-togskontrollører - og så siger manden med stort smil - “Ja jeg er lige stået op!!” Ku næsten ikke holde op med at fnise højt….
3. Da en tidligere chef kyssede mig på munden, på en ikke speciel tante-agtig måde og sagde jeg var den skønneste kvinde… Sagde bare tak og tænkte ikke mere over den episode…

Er jeg underlig, fordi jeg ikke reagerede ved at anklage chefen for sexchikane? At jeg ikke tilkaldte politiet efter blotter episoden, eller fordi jeg bare syntes, at det var komisk (og lidt sørgeligt) at han sad der med hånden i bukserne???

Mærkede at han stod op uden at ville vække mig… Hørte ham pusle stille rundt i stuen og tale i telefonen… Fik lyst til at stå op og løbe ud og kramme ham…

Åbnede øjnene…

Hvor var jeg…?????

Virkelig nedtur at opdage, at man ligger i egen seng, helt alene…

Er syg, har ondt i hele kroppen, har feber og drømmer meget livagtige drømme.

Jeg vidste, den var gal i morges, da jeg stod op, men jeg skulle jo spille tapper og tog afsted på det der arbejde.

Dårlig idé - tog hjem efter halvanden time.

Farlig biltur, overvejede at lukke øjnene bag rattet. Lettere chokeret da det gik op for mig og kørte derefter resten af turen med meget åbne øjne….

Faldt omkuld på sengen og sov 4 timer - helt og aldeles væk….

Har derefter ligget på sofaen og halvsovet resten af dagen.

Har fundet ulempe ved min ellers elskede dyne… Hverken god til at lave the eller mad, faktisk heller ikke så god til at spørge, hvordan jeg har det eller kærligt stryge mig over håret….