Er I klar - for dette bliver en smule pinligt (for mig altså!!).. Er stadig i tvivl om den er for pinlig at lægge ud til offentligheden her på URBAN… But here goes…

Der er den efterhånden ret kendte vandrehistorie om kvinden, som altid skar enderne af hamburgerryggen, inden hun lagde den i gryden.

En dag spurgte manden, hvorfor hun gjorde sådan, og det vidste hun faktisk ikke, men sådan havde hendes mor altid gjort, så det skulle man altså.

Manden var ikke helt tilfreds med den forklaring og næste gang de var hos svigerforældrene, spurgte han svigermoderen, hvorfor man skulle skære enderne af hamburgerryggen, inden man kogte den.

Da svigermoderen så noget forvirret ud over spørgsmålet, indskød datteren “Jamen mor, du skar da altid enderne af hamburgerryggen, da jeg var barn!” hvortil moderen siger “Det gjorde jeg jo, fordi den gryde, vi havde, var for lille til, at hele hamburgerryggen kunne være deri”….

Det er så her min historie kommer ind:

Her til aften har mine forældre været hos mig til middag, og det var rigtig hyggeligt med god mad, vin og masser af latter.

Vi kom til at snakke om en ferie, vi var på, da jeg var omkring 10-11 år…

Vi havde dengang en postkasserød golf og en campingvogn. Den sommer besluttede familien, at bilen, campingvognen og familien skulle til Frankrig.

Midt i minderne om en helt fantastisk ferie, begyndte min mor at sprutte af grin… Hun var pludselig kommet i tanke om, at varmeanlægget i bilen var gået i stykker, og at det derfor var nødvendigt konstant at have sat varmen på fuld tryk i bilen…. Så vi svedte som svin i bilen, for der var jo også 30 grader udenfor…

Selvom jeg syntes, at historien var vældig sjov og grinede med, var jeg noget lang i ansigtet, for det gik op for mig, hvorfor jeg mener, at varmen i bilen ALTID skal være på, også selvom det er sommer….

Min kollega mener, at jeg trænger til at finde en kæreste, og på baggrund af de oplysninger, hun har samlet om mig gennem vores korte tid sammen, har hun i dag sendt mig følgende profil, som hun syntes, vil være passende for mig at sætte på en dating-side… Gad vide, hvor mange, der kan matche disse krav:

DOPE søger kæreste, der skal opfylde følgende:

Du skal kunne spille guitar

Hvis du er ryger, så ryger du pibe

Du skal have en alternativ frisure og et glimt i øjet

Et naturmenneske

Du kan lide at rejse, gerne til New Zealand (der er mange får)

Du har en plat humor

Du kan lide at sidde på en bænk på Strøget, og gøre nar ad folk

Du må IKKE være mellem 25 og 45 år, gerne over eller under

Tror bare jeg giver fortabt med det samme….

Et lille nærmest snusket udseende vinduesparti med persiennerne trukket for og en lille slidt trappenedgang til kælderrummet. Et sted som jeg, hvis jeg ikke var blevet sendt derhen, ville have passeret uden at ænse.

Syntes, det var lidt pinligt, at skulle derned, så jeg fik hurtigt forceret de 3 trin og trådte direkte ind i venterummet, som heller ikke var i tip-top stand, men det formåede alligevel at få mig til at slappe af i krop og sjæl.

Placerede mig forsigtigt i sofaen, som var så slidt, at polstringen på armlænet tittede ud gennem betrækket. Da jeg havde siddet lidt der, kom en lille nips af en thailandsk kvinde ud og kiggede lidt forvirret på mig – sagde noget som inkluderede mandens navn. Jeg forstod ikke en lyd udover navnet, så jeg sagde bare ja. Så pegede hun ind bag et forhæng og sagde “tøj af, trusser på og håndklæde over”.

Det er lidt en overvindelse at skulle smide tøjet fremmede steder og smide sig på en madras på gulvet, men der lå jeg altså og ventede til lyden af thailandsk musik. Lukkede øjnene og pludselig var jeg tilbage på de thailandske strande, slappede helt af. Så kom den thailandske kvinde ind, lagde et varmt tæppe over mig, så jeg ikke frøs og begyndte at massere. Jeg har et kæmpe problem med mine fødder (er så kilden, at jeg ind i mellem ikke engang selv kan røre dem), men jeg følte slet ikke noget ubehageligt ved, at hun rørte dem. Hele oplevelsen var skøn, himmelsk og pragtfuld.

Den time gik bare alt for hurtigt.

Bagefter følte jeg, at jeg svævede hele vejen hjem, opløftet af velvære og afslappethed.

Om natten sov jeg hos manden.

Han spurgte igen, om jeg ville overnatte og så svarede jeg igen, at jeg ville køre hjem… To gange nej til sådan et skønt tilbud, hvor dum kan man egentlig være?? Han lagde derefter benet over mig og armen rundt om mig, og så var det, at jeg tænkte, at det i grunden var umådelig dejligt at ligge der, og at jeg da liiiige kunne lukke øjnene bare fem minutter.

Tror jeg sov i det øjeblik, jeg lukkede øjnene, for da jeg åbnede dem igen, var der bælgravende mørkt.

Han måtte have været oppe og slukke lys rundt omkring – jeg havde ikke hørt en lyd. Men når nu jeg lå der, kunne jeg jo ligeså godt blive, og det var så rart at ligge og lytte til hans vejrtrækning, som var i kategorien: let snorkende, men det var nu hyggeligt.  Om et par måneder får han et spark, hvis han tillader sig at snorke.

Måske havde han forventet, at jeg ville snige mig ud i løbet af natten, men er I klar over, hvor glad en mand kan se ud, når han opdager, at kvinde stadig ligger der i sengen ved siden af næste morgen??

Tror jeg vil forære ham en sherifstjerne for at kunne holde temmelig tåbelig kvinde ud…

Er der nogen som kan hjælpe med en lille guide til, hvordan man får sit indlæg om sig selv ind på siden?

Har skrevet lidt under “bruger” og “Om dig selv”, og det skulle så være offentlig tilgængeligt, men der må være noget galt, for man kan ikke se det nogen steder på min blog - burde der ikke være et lille link, hvor der står “Om”…??

Manden ringede til mig her til morgen.. Nu jeg tænker over det er det faktisk første gang, vi faktisk talt i telefon sammen, kontakten plejer at foregå via sms og så den fysiske tilstedeværelse… Men i dag valgte han altså at ringe - kiggede en ekstra gang på mobilen, da jeg genkendte hans nummer… Dejligt at høre hans stemme…

Han syntes, det var synd for mig, at jeg led sådan af hovedpine, så han ville forære mig en tur til noget thai-massage (ikke den intime art altså!), hos en massør han selv går hos.

Og da han allerede kender mig godt nok til at vide, at jeg ikke får taget mig sammen til selv at bestille tiden - og helt sikkert er for beskeden til at bede dem skrive det på hans regning, ville han bare høre om jeg havde tid i dag, for så ville han lige ringe og bestille en tid til mig. (I grunden er det lidt skræmmende, at han allerede kender mig så godt!!)

Men når klokken slår 16 ligger jeg altså på briksen hos en thai-massør til en omgang velvære… Jeg glæder mig til den oplevelse

Er der noget at sige til, at jeg bliver mere og mere glad for den mand???

Jeg føler mig heldig.

Jeg har nemlig fået en rigtig god kollega – en kollega, som jeg griner rigtig meget sammen med, men som samtidig er farlig for mig, for hun har vist sig at være lige så skør som mig – og vi formår at påvirke hinanden i så fjollet en grad, at det nogen gange kan minde om 2 uartige børn i folkeskolen. Sådan nogen som ALTID blev sat udenfor døren eller sendt op til skoleinspektøren mindst et par gange i løbet af dagen.

Der skal faktisk ikke meget til at få os til at grine, og når først én af os griner, begynder den anden at grine, og så griner den første mere, og derefter griner den anden endnu mere und so weiter…

En af de kollegaer, vi deler kontor med, er i overgangsalderen, og i den forbindelse har hun mange hedeture, hvilket resulterer i, at hun hele tiden åbner vinduet. K og jeg blev lidt bekymrede for, om der i løbet af vinteren ville komme isbjørne og pingviner ind til os, fordi der ville blive koldere på kontoret end på Nordpolen.

Vi måtte finde en løsning på problemet, men vi kunne ikke så godt sige, at hun skulle sidde og svede som en anden Svend Sved, for det kunne jo medføre lugtgener i løbet af sådan en dag… I stedet kom K og jeg i tanke om, at de på kontoret nedenunder havde sådan nogle store bordventilatorer, så vi sneg os derned og hentede en af dem, mens S ikke var til stede, og stillede den fnisende op på hendes bord. Samme kollega er født uden stedsans, en morgen ringede hun og sagde, at hendes GPS var gået i stykker, så hun vidste ikke, hvor hun var henne, men hun var på vej. Det skal til K’s og mit forsvar siges, at indtil den dag, havde hun kørt samme rute hver dag i 3 måneder – frem og tilbage… Men det lykkedes os, at finde et ret stort Danmarks-kort i kælderen på arbejdspladsen, lægge det på hendes skrivebord og tydeligt markere hendes by og skrive her bor S… Kan ikke forstå, at hun slet ikke syntes, det var lige så sjovt, som vi gjorde?

Har lige læst artikel om ovenstående emne og er straks gået i gang med at overveje, hvordan jeg skal kunne bruge mit klædeskab fra IKEA til sex, for der er absolut intet sexet ved navnet PAX…

Kiggede derefter lidt rundt på de andre effekter i lejligheden, og det er ikke ligefrem, fordi den skriger af sex. Men ville det ikke også nærmest tage pippet fra én, hvis man kiggede på spisebordslampen og tænkte på sex???

OK jeg var  nok selv skyld i, at jeg fik “You Tarzan - Me Jane”-billeder på nethinden - lystigt svingende i lampen, som en lian med tilhørende jungleråb… (Lampe må udskiftes omgående.)

I stedet syntes jeg, at min lejlighed oser mere af hygge og sådan-bor-jeg-altså attitude… Og sådan kommer den forhåbentlig til at se ud i lang tid fremover.

 Billedet herunder tog jeg på en rejse til Cambodia og Laos jeg var på sidste år og det hænger over min sofa – elsker billedet og drømmer om at rejse hver gang blikket falder på det.

Har været hjemme i to dage nu – hovedpinen ramte mig søndag aften, og jeg har følt mig skæv i hele kraniet lige siden.

Har ikke engang magtet at blogge – så ved man, at den er rigtig slem…

Der er mange mennesker, som ikke helt forstår, at man kan være sygemeldt pga. hovedpine, specielt når man ikke engang kan kalde den migræne. Men når man til daglig tilbringer 8 timer foran en computerskærm, er man simpelthen nødt til at melde sig syg. At sidde der er bare startskuddet til at forværre hovedpinen.

Min hovedpine har sit udspring fra nakken, så sniger den sig langsomt op langs højre side af issen og ender med at sætte sig fast lige over højre øje. Jeg bliver så afsindig træt, når jeg får den type hovedpine. Jeg må bare sove og ikke foretage mig ret meget andet.

“Tag nogle hovedpinepiller, så går det nok over” sådan en kommentar har jeg hørt mange gange, og rådet er naturligvis velmenende, men når jeg har haft den type hovedpine i mere end 10 år, er det efterhånden svært at blive ved med at svare folk på en pæn måde.

Og tro mig, jeg har fyldt mig selv med piller for at få smerterne til at fortage sig – uden held. 

Natten til lørdag så jeg “manden” igen, og det var, som altid, skønt at være i hans arme igen – trygt, varmt og spændende.

Spurgte pludselig, om jeg ville overnatte… Måtte have ham til at gentage spørgsmålet, da jeg var overbevist om, at jeg måtte have hørt forkert.

Overnatte..!!!?? Smagte længe på ordet (lidt for længe tror jeg). Famlede efter et svar.. Havde lyst til at sige ja, kunne pludselig se hele scenarioet med at vågne op ved siden af ham… Kunne nærmest allerede dufte kaffen og morgenbrødet…

Kunne ikke helt overskue situationen og pludselig føltes min lejlighed, som et panik rum, jeg straks måtte søge tilflugt i.

Er slet ikke klar til at gøre det til noget mere, jeg skal jo passe på mine følelser overfor ham, for det kan kun ende skidt – for mig altså… Tror han fornemmede min forvirring, eller også var det det faktum at jeg ligesom ikke sagde noget i det, der føltes som minutter, så han endte med at sige, at det kunne vi da også gøre på et senere tidspunkt…

Måske blev han lidt ked af, at jeg ikke overnattede?

I dag har jeg fået en af de dejligste beskeder. Tror jeg er tilgivet, og at han forstår… Men med min håbløse reaktion, spørger han mig nok ikke om det igen…

Håber at bussen kan finde på at stoppe ud for det stoppested igen…