Nu har jeg endelig fundet ud af, hvem det er, der gør det her:

 http://dope.urbanblog.dk/2009/06/25/somm…

Nemlig Dope og kæresten.

Hold kæft hvor det irriterer, at man har skrevet et indlæg på sin blog, som man derfor bagefter er nødt til at krybe til korset og indrømme, at selv man har gjort. Dog blev det så gjort i januarudsalget. Tæller det så ikke?

Jeg overvejer at melde mig på et af de hersens aftenskolekurser, hvor man lærer at lægge make-up?

Især efter kærestens udtale:

” Ei skat - du har lavet et kradse mærke over dit ene øje”

Og det så faktisk bare var min make-up…

Jeg er her stadig - og er hverken sneet inde eller noget - jeg har bare travlt med livet, men vender frygtelig (og snart!) tilbage

I mens kan I jo se den wunderschöne Benita’s interview med mig i Urban avisen fra mandag den 4. januar Spol endelig frem til side 12.

Der er ikke noget som et sneindpakket landskab, som kan bringe barne- og juleglæden ind i mit sind.

Det var så fantastisk at vågne i nat og kigge ud af vinduet og se det hvide landskab. Lige nu sidder jeg her på toppen af glashuset og kan se marselisskovens træer indhyllet i smuk smuk hvid sne.

Jeg drømmer om, at det er i år der skal laves snemænd og engle. Og at sneen holder et godt stykke tid. Det ser lovende ud på DMI’s hjemmeside. Jeg krydser fingre.

Så er kagedåserne blevet fyldt med årets julesmåkager - der er blevet plads til jødekager, brunkager, finskbrød, pebernødder, mandelhjerter og vanillekranse. Og så blev der også lige til en dåse fyldt med skøn marcipankonfekt.

Sådan en weekend hos forældre har været ren råhygge. Lørdag med kagebagningen og konfektlavningen og søndagen med årets juletræsfældning med efterfølgende æbleskiver og glögg. Dog med den undtagelse, at jeg drak en cola.

Jeg er mæt. Af gode varme oplevelser. Og juleglæden kan sagtens mærkes i år.

Jeg glæder mig til at præsentere den engelske familie for julesmåkagerne og konfekten. Det er nemlig ikke noget, de har som en del af deres tradition. Og kæresten har smagt og godkendt det hele - han har så også taget 2 kilo på i weekenden, så han har nok smagt rigeligt

Hvorfor f….. skal vordende mødre også udstyres med hypersensible tårekanaler og begynde at hyle ved bare at læse en blog om spædbørn. For slet ikke at nævne fødsler og spædbørn på TV.

Ak. Heldigvis syntes kæresten, det er åhhh så nuttet, når jeg sidder der i sofaen med kleenex og tørrer tårerne væk, mens jeg snøftende prøver at lade som om, det slet ikke er fordi, jeg tuder.

Jeg er for længst hoppet i ventetøjet, men forleden var jeg udgået for bukser med ekstra mavevidde, og så måtte jeg jo hive de normale jeans frem.

Det gik også meget godt med at hive dem op over lårene og numsen men lynes og knappes kunne de under ingen omstændigheder ikke. Så på med bæltet, som kun kunne spændes i yderste hul.

Der er godt nok sket noget, selvom jeg syntes, det går langsomt. Men nu ser jeg da lidt gravid ud i forhold til for nogle uger siden, hvor det bare lignede en ekstra delle, jeg havde fået på mavsen.

…med den hetz der køres mod mennesker, der har en anden politisk overbevisning end én selv!

Nu bryder jeg et af mine principper her på bloggen. Nemlig at jeg ikke vil skrive om politik. Men der er noget, der har naget mig gennem rigtig lang tid. Noget, som har irriteret mig rigtig længe.

Og det er folk, der ikke kan acceptere, at nogle mennesker har en anden politisk holdning end de selv har.

De kalder dem for dumme. Latterlige. Og mindre pæne ord.

Vi er så heldige i dette land, at vi har demokrati. Og det er derfor flertallet, der bestemmer.

Jeg siger ikke, at man dermed skal lægge sig på ryggen og pludselig være enig i den førte politik. Men derfra og så til at kalde mennesker med en anden holdning for dumme, mener jeg er helt ude i skoven. Og ikke et særlig godt udgangspunkt for dialog eller forståelse.

Politik bliver man aldrig enige om. Men hvor er det fedt, at vi har mange politiske partier, som har hver deres holdning om, hvordan landet skal regeres.

Jeg vil da godt sige, at jeg ikke forstår de mennesker, der stemmer på DF, men på den anden side, forstår jeg heller ikke dem, der stemmer på Enhedslisten. Og jeg er helt sikker på, at jeg kender, og er venner med, mennesker fra begge lejre. Og de er alle skønne, varme og intelligente mennesker.

De har bare en anden holdning end mig. Og det har de, i et demokratisk samfund, heldigvis al mulig ret til. Og det vil jeg altid respektere. Og hvis de samtidig anvender deres ret (eller måske endda pligt) til at stemme, er det kun et plus i min bog.

For første gang i mange år sådan grundglæder jeg mig til juleaften. Også selvom den bliver ret speciel i år. Og der faktisk ikke sker en skid den 24. december. Måske går vi på pubben og drikker os fulde. Ja altså ikke mig naturligvis.

Jeg skal fejre julen i England i år. Og jeg glæder mig. Det bliver sjovt at opleve en anderledes jul. Men deres christmas puddings og mince pies må de gerne holde for sig selv. Jeg er faktisk noget bekymret for den menu, jeg er blevet stillet i udsigt, som adskiller sig væsentlig fra mors andesteg, brunede og hvide kartofler, den brune sovs, og ris a la manden. Og alt det andet traditionelle, som jeg forbinder med og elsker ved juleaften.

Det med at der sker nul og en fis den 24., bliver sej at komme igennem. Og der er ingen dans omkring juletræet til lyden af familiens brummerier.

Og så er der først åbning af pakker om morgenen den 25. og først derefter starter julen. Og det med en frokost. Altså deres julemiddag bliver holdt til frokost den 25.

Jeg ved sgu ikke helt. De er altså lidt mærkelige de englændere.

Uanset så bliver det en anderledes jul i år. Men godt jeg har allieret mig med min mor, så jeg kan komme hjem til en dansk julefrokost med medister og grønlangkål.